Perception of colour and what makes white light

af Merete Madsen


For tiden ses en stigende interesse for at integrere lyskunst i arkitekturen. En af de mest interessante lyskunstnere, der arbejder i krydsfeltet mellem lyskunst, arkitektur og scenografi, er Steven Scott. I dette interview deler Scott ud af sine erfaringer og afslører bl.a. hvordan man kan skabe hvidt lys af kun to lysfarver.

Steven Scott: „Som de fleste ved, skal der tre farver til at skabe hvid med lys: Rød, grøn og blå (RGB), men hvis man er omhyggelig, kan man reelt skabe hvidt lys med kun to farver.“

 

Merete Madsen: – Kan det beskrives eksakt, som beregninger?

„Faktisk behøver det ikke engang at være beregninger; det kan bare være et princip. Forholdstal der konstituerer hvid. Jeg kan vise dig, hvad der sker, hvis man deler hvid i to farver i stedet for i tre. Det er så enkelt. Det var nu ikke så enkelt at finde ud af. Det tog mig meget lang tid, og jeg forstår ikke, hvorfor jeg ikke så det hurtigere: En blå med lidt grønt og en rød med lidt grønt. I overgangen mellem de to farver skaber man hvid. Det er helt uundgåeligt. Spørgsmålet er, om man ser det. Hvor langsomt det er.“

 

– Hvordan kom du på den idé?

„Jeg blev interesseret i det for ca. 15 år siden, hvor jeg begyndte at lægge mærke til skyggerne, og så, at de somme tider havde underlige farver. Jeg blev først opmærksom på det i teateret. I teateret var der en skygge, som forvirrede mig. Der var en svag grøn skygge, selv om der ikke var tændt noget grønt lys. Scenelyset bestod på det tidspunkt af rød og blå, men skyggerne det dannede var i mine øjne grønne. Det var grøn, der manglede i den samlede mængde af lys på scenen. Det var den måde, jeg analyserede det. Goethe skrev om lys og farvelære, hvilket han selv betragtede som sit væsentligste skriftlige arbejde. Det interessante, synes jeg, er at man med udgangspunkt i Goethe kan skabe hvid. Når Goethe sætter et rødt og et blåt lys på et objekt, bliver lyset rundt om de to farvede skygger nærmest violet. Jeg ville gerne opnå, at de to farver, som stadig skulle være adskilt i skyggerne, tilsammen skabte hvidt lys. Det var altså målsætningen dengang, og nu har jeg opnået det på mange måder. I dag kan jeg lave hundredvis af to-farvede kombinationer, der tilsammen skaber hvid.“

 

– Hvorfor kan du ikke bare lave hvidt lys ud af tre farver?

„På grund af min fascination af Goethes farveteori og for at komme videre. Det blev mit mål at finde ud af, hvordan man kunne få de to farver til at være adskilt i skyggerne, samtidig med at farven rundt om var hvid. Vidnesbyrdet om de to farver står nemlig meget tydeligere, når de er set omgivet af hvidt lys.“

 

– Hvad mener du med ’vidnesbyrdet’?

„Resultatet er klarere. Nogle gange ser folk uden rigtig at se. Egentlig handler det hele om at skærpe bevidstheden om det at se. Det, jeg prøver på med mine værker, er at få folk til at se, men på en subtil måde. Altid på en subtil måde. Jeg vil meget gerne skærpe folks bevidsthed om lys og farver ved at forsimple det i harmoni med hvidt lys.“

 

– Din idé om at skabe hvid med to farver, er det også et eksempel på din arbejdsmetode? Altså at du ser noget, og så laver du en række eksperimenter for at finde ud af, hvordan det kan gøres?

„Ja, jeg udforsker altid noget, jeg har set eller forestillet mig. Jeg lader altid den ene dags informationer præge den næste dags arbejder, det forrige års viden indgå i det næste års værker osv. Al oplysning er udviklende for mig. Hvis man ser på mine værker fra 2004–05, udstillingerne, installationerne og de to teaterstykker, er de det samme sprog. Jeg har arbejdet meget med vertikale linier som adskillelse af mine lysrum – inspireret af Barnett Newman. Jeg har altid været interesseret i Newmans værker og i Mark Rothkos. Det at skabe bløde kanter i lysinstallationerne i 2001/2002 var inspireret af Rothko, én farve svævende i et andet farvet felt.“

 

– Hvad mener du med bløde kanter?

„Mange af de kanter, jeg laver, er skarpe, men i de glasstudier, jeg lavede til Syddansk Universitet i 2002/03, handlede det om at få farver til at ’svæve’ i farvefelter. Det handlede om ikke at vise, hvordan de var forbundet, farverne ’svævede’ bare i rummet. Værkerne til Syddansk Universitet var i høj grad inspireret af Rothko. Jeg holder meget af intensiteten i hans værker. Det er ikke nogen hemmelighed, at kunstmalere er inspireret af lyset, og jeg er en lyskunstner, der er inspireret af malerkunsten.“ – Sammenhængen mellem lyskunst og malerkunst er ret interessant. Du maler også. På en måde er det forbundet, men det er også modsatrettet. Hvis man blander alle tre farver på lærredet, får man en form for sort, mens hvidt lys principielt består af alle farver. Er din proces også modsatrettet? Arbejder du forskelligt, alt efter om du benytter lys- eller pigmentfarver? „Det mest interessante er egentlig, når man sætter de to regelsæt i samme rum. Hvis man kombinerer RGB med lys og RGB med maling i samme værk, ender man med nogle parametre, der bevæger sig mellem det fænomenale og det utrolige – fra magi til illusion.“

 

– Var det det, du arbejdede med i dit forslag til Syddansk Universitet?

„Ja. Det var en bygningsfacade. Værket handlede om den måde, dagslyset kom igennem den ydre flade og ind i et rum, og blev kastet tilbage af en indre flade. Det betød virkelig at bygningens facade reagerede med sollyset. På et særligt tidspunkt ville en sensor så aktivere et RGB/LED-system. Det ville forandre farverne efter solnedgang – nærmest ubemærket. Glaspladen inde i lysrummet fik så et nyt regelsæt. I solskin kunne man se, at glasset var gyldent eller blåt, men om aftenen blev bygningen som svøbt i tekstil, og man kunne ændre bygningens linier. Glas opfører sig sjovt nok på samme måde som maling, ikke som lys. Alt det begyndte med nogle eksperimenter med lyskasser, hvor jeg malede farvede kvadrater på den bageste side i lyskassen. Så fortsatte jeg ved at male seks forskellige farver i lyskassen for at se, hvordan det hele forandrede sig. Når lyset ændrer sig, ændrer de statiske farver sig også. De kan forsvinde og blive sorte. Det er virkeligt alkymistisk, og det er en forbavsende form for alkymi på færde i de rum. Men det handler uvægerlig om at se det.“

 

– Kan du give et eksempel?

„Jeg kan beskrive det som still moments. Jeg kan vise dig en farve, der starter som gul og går over i grøn, for derefter at bevæge sig over i det olivenfarvede og ende som brun. Det er lys, farve, og sådan er det vitterlig.“

lysinstallation.jpg

– Brunt lys er da noget helt særligt, er det ikke?

„Jeg har brugt brunt lys bl.a. i barndomsrummet i H.C. Andersens labyrint [udstilling på Kunstforeningen Gl. Strand af Steven Scott i foråret 2005]. Dér havde jeg en god grund til at gøre det, fordi det handlede om jord og himmel og om vinter. Det gav mig muligheden for at sætte de to farver sammen, oven i hinanden, ligesom horisonten mellem himmel og jord. Man har brug for kontrollerede omgivelser for at lave brunt lys. Det er lidt lettere med grå, måske fordi det er en farve, vi alle kan diskutere. Enhver ved, hvornår noget er brunt. Det kan være en lys brun eller en mørk brun, men brun er brun. Det er så usædvanligt at se det i lys, at det er ret forbavsende, når man ser det.“

 

– Betyder det, at brun er den vanskeligste farve at skabe med lys?

„Tja, det er den mest delikate farve i forhold til lyset.“

 

– Du arbejder også på et operaprojekt for tiden. Er det egentlig lyssætningen eller scenografien, du er i gang med?

„Min scenografi er lys.“

 

– Kan du sige noget om projektet på nuværende tidspunkt?

„Det er et dobbelt requiem med moderne religiøs musik, som vil blive opført i det nye operahus i København. Tim Ruston er koreograf, og ideen bag scenografien var at skabe en akustisk indretning som i en katedral. Sangerne skal høres i den ’close to God-agtige’ lyd, der er kendetegnende for de store katedraler af sten. Jeg har været igennem en lang designproces for både at skabe de lysrum med lige linier, som jeg foretrækker, og samtidig have de skæve vinkler der blander det akustiske. På en måde minder det akustiske om det, jeg gør i en lyskasse. Inde i lyskassen er min intention at mikse lyset og få det til at løbe sammen for at få en ren blanding. Det samme gælder for akustik, men på en anden måde. I en lyskasse vil man faktisk helst have rette vinkler og parallelle linier, så lysets frekvenser reflekteres af bagpladen og skaber denne her samlede blanding. Lyd skal ikke have parallelle linier, så det har været ret interessant at samle mine lige linier af lys med det akustiske behov for ikke-parallelle linier. I denne forbindelse er det værd at understrege, at jeg ikke har nogen hierarkisk orden mellem mine værker i teater og arkitektur, museer eller gallerier. For mig er scenen et stort atelier, ligesom en bygning er det. Mine værker er alle sammen store eksperimenter, indtil arbejdet er færdigt. Derefter er objekterne færdige. Det er de, når lyset er programmeret. Det kan være en scenografi, en lysskulptur eller en dagslysinstallation. Intentionerne er altid de samme.“


– Jeg vil gerne tilbage til din relation til maleriet. Hvordan hænger det sammen med dine værker af lys, der jo skifter farve?

„De malerier, der inspirerer mig, handler om reduktion, men det er egentlig mere det, kunstnerne selv skriver om værkerne og processen. Mine værker handler om forandring, de er aktive, men pointen er at de forandrer sig ganske langsomt, nærmest umærkeligt. Det handler egentlig om, hvad det gør ved vores følelser og sanser, hvad det åbner. Når jeg nogle gange læser værker af Newman, Judd, Agnes Martin og andre nyere kunstnere, taler de om frihed og åbenhed. Det skal ikke forstås politisk, men i forhold til lærredet. Jeg har aldrig følt mig så fri som i de sidste tre år, og nu springer jeg lige over til det teknologiske et øjeblik. LED er blevet så revolutionerende, langt mere effektive, mere virkningsfulde, mere miniatureagtige, mere kraftfulde og har fået længere levetid. Lysets oliemaling er dukket op i form af RGB/LED-strips.“

 

– Ikke desto mindre er der stor forskel på at håndtere en tube oliemaling og RGB/LED- strips, der skal kobles til et eller andet og programmeres for at lyse og skifte farve. Hvordan overkommer du de rent tekniske udfordringer ved at arbejde med lyset på en så kompleks måde, som du gør?

„Jeg har tidligere arbejdet meget teknisk, men jeg har gjort mig fri af det og tilladt mig at slippe min fantasi fuldstændig løs. Med de rigtige teknikere bag mig, hvilket jeg nu mener at have, er jeg blevet i stand til at arbejde langt mere frit. Med den fart udviklingen af styringssystemer og lyskilder har, kan jeg ikke arbejde kreativt, hvis jeg er ‘lagt i lænker’ af det, jeg ved.“

 

– Noget af det, der fascinerer mig ved dine værker, er dine poetiske og zen-agtige farvekombinationer og farveforløb. Jeg synes, det er tankevækkende, at du bruger LED’ernes nye muligheder for at skabe intenst, skiftende og farvet lys, til at skabe blide og usædvanlige lysfarver og ikke mindst til at skabe hvid.“ „ Jeg håbede faktisk at få overstået det med farverne forholdsvis hurtigt, men jeg har nu arbejdet med det i 15 år indtil videre. Jeg kan lave mange variationer og sammenstillinger i et enkelt værk. Ét værk kan bestå af 100 malerier. Fælles for alle mine værker er tid.“

 

– Det lyder, som om musik, rytmen og tiden også er væsentlige parametre?

Ja, bestemt. Mange af de farvesløjfer og skift, jeg laver, har strikte matematiske former knyttet til deres cyklus. Jeg er f.eks. stærkt interesseret i Fibonacci-rækken, i rotationer og forskydninger i tid. Hvis man eksempelvis arbejder med ’still moments’ i én retning og ’cross fades’ i en anden, ser man forskellige farveserier fra den ene ende og fra den anden. Jeg holder meget af tanken om, at et kunstværk aldrig fremstår helt på samme måde på noget tidspunkt.“

 

– Hvad bliver det næste?

„Jeg er stadig fascineret af farver og af maleriets sprog. Det er nok derfor mine værker har fået mere og mere karakter af malerier. Samtidig handler de i høj grad om reduktion, ja, lige for tiden kun om to farver – modsætning til at se hele spektret passere foran ens øjne på en time. Mine nyere værker viser et fragment af spektret i løbet af mange timer. Men jeg har stadig meget, jeg skal gøre, både i forhold til at kombinerer farvernes to regelsæt [lys og maling] i samme værk, og i forbindelse med at få sort til at blive hvid i forhold til objektet samt med brugen af sort som en farve i en lysinstallation.“

Ikon_pdf.png Hent artiklen i pdf-format(1,75 MB)



Del på Facebook