Lyset, facaden og rummet

af Merete Madsen og Jens Christoffersen


I udkastet til de nye energibestemmelser, der er sendt i høring frem til 1. september 2004, er der bl.a. lagt op til en bedre udnyttelse af dagslyset i bygninger. Anledningen er ikke dagslysets kvaliteter og arkitektoniske potentiale som sådan, men derimod et nødvendigt behov for at reducere bygningernes samlede energiforbrug med 25-30% i forhold til målet i de nugældende bestemmelser. Fremover skal bygningerne bl.a. planlægges og udformes således, at dagslyset i størst mulig udstrækning dækker belysningsbehovet i rum.

 

Lys nok?

Spørgsmålet om der er lys nok ved en arbejdsplads eller i et rum er i virkeligheden ret komplekst. Svaret afhænger i lige så høj grad af rummets luminans- og kontrastforhold samt adaptation, behov og ønsker for den enkelte person, som det afhænger af, hvor meget lys der rent målbart er et givet sted. De gældende myndighedskrav er imidlertid udtryk for, hvor meget lys der skal være i forbindelse med givne arbejdsopgaver og rum. Gode belysningsforhold skabes således ikke alene ved at opfylde myndighedernes krav. Kravene må overholdes som dele af en samlet helhed, der skaber en meningsfuld belysningsmæssig og rumlig komposition.

 

Vinduet som lyskilde

Mødet mellem lys og materiale afgør, hvad vi ser og hvordan vi ser det. Vinduets størrelse, placering og udformning er bestemmende for karakteren af det dagslys, der kommer ind i rummet og dermed for helhedsbeskrivelsen af rummets størrelse, form og atmosfære. Dagslyset har en række kvaliteter, som ikke alene kan opnås ved kunstig belysning. Det adskiller sig ved at have større variation i styrke, farve og retning – ikke blot i løbet af dagen og året, men også fra det ene øjeblik til det andet.

 

Pas på de dybe rum

Arbejdsrum skal være vel belyste, står der i bygningsreglementet, med en vejledende tilføjelse om, at: ”Dagslystilgangen vil normalt være tilstrækkelig, når vinduesarealet ved sidelys svarer til 10 pct. af gulvarealet…”. Dette gælder kun almindeligt’ proportionerede rum og med nutidens øgede glasarealer og tendens til åbne, dybe rum, er denne retningslinie blevet misvisende - et rum med lysåbning fra gulv til loft og en rumhøjde på 2,5 meter bør ikke være 25 meter dybt. Dagslyset aftager nemlig meget hurtig ind efter i rummet. Figur 01. viser et typisk forløb af dagslysniveauet på et vandret plan i et rum med et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens areal. Forskellen mellem dagslysniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden.

belysningsniveauet.jpg

Et typisk forløb for belysningsniveauet på et vandret plan i et rum med et vindue i facaden. Kurverne viser belysningsniveauet på arbejdsplanet i en linie midt for vinduet for et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens indvendige areal. Niveauet aftager hurtigt med afstanden til vinduet. Forskellen mellem belysningsniveauerne er meget markant nær vinduet, hvor der normalt er rigeligt med dagslys, mens forskellen bag i rummet er ret beskeden.

Dagslysfaktoren er et mål for, hvor meget dagslys der er inde i forhold til ude. Når belysningsstyrken er 10.000 lux på vandret i det fri og 200 lux i et punkt af et plan i rummet, er dagslysfaktoren i punktet 2 %.

Som alternativ til de vejledende forhold mellem gulv- og vinduesareal, angiver Arbejdstilsynet at dagslysforholdene: ”efter omstændighederne anses for forsvarlige, når det ved beregning eller måling kan eftervises, at der er en dagslysfaktor på 2% ved arbejdspladserne”. Tilbage til figur 01. ses det, at dagslysfaktoren er større end 2 % i en afstand ca. 2,5 meter fra vinduet for rummet med et glasareal på 20 % af gulvarealet, mens dagslysfaktoren er større end 2 % ca. 4,5 meter fra vinduet med et glasareal på 90 %. Hertil kommer evt. yderligere reduktion fra bygningens omgivelser, fra solafskærmning, i valg af glas og ved rummets møblering.

Selv i forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider, er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejdssteder.

Der er ligeledes grænser for, hvor tæt to eller flere bygningskroppe bør være på hinanden i forbindelse med et atrium, hvis det skal fungere som en ’lysgård’. Og man skal være opmærksom på, at selve glasoverdækningen i et atrium tager en betydelig del af det tilgængelige dagslys, hvilket kan resulterer i, at rummene i de tilstødende bygninger bliver ’underbelyste’. Dette kan imødegås på flere måder, bl.a. ved at proportionere atriet hensigtsmæssigt, anvende afskærmninger, vælge overflader med hensigtsmæssige farver og reflektanser samt ved at anvende varierende vinduesarealer i de tilstødende bygninger.

 

Husk solafskærmning

Solafskærmning handler ikke kun om at undgå overophedning; det handler i mindst lige så høj grad om at undgå blænding. Det er især vanskeligt i Norden pga. de lave solhøjder. Generelt bør afskærmningen kunne reguleres i forhold til de varierende behov for tilskud af lys og varme. Den skal kunne udelukke direkte sollys og reducere blænding fra vinduerne. Ønskes høj dagslysudnyttelse og frit udsyn bør afskærmningen kunne reguleres eller helt fjernes. En afskærmning må ikke udelukke så meget dagslys, at det er nødvendig at tænde for den kunstige belysning. Valget af afskærmningstype bliver derfor en afvejning af mange forhold, bl.a. vinduesorientering, lokalets anvendelse, syns- og blændingsforhold, termiske forhold, energimæssige overvejelser samt arkitektoniske hensyn.

 

Projekteringsredskaber

Dagslysfaktoren skal bestemmes ved egentlige dagslysberegninger, men herudover er der nogle enkle redskaber til skitsering af et rums dagslysforhold tidligt i projekteringsfasen. Fastlæggelsen af et rums himmelgrænseplan er bl.a. et lettilgængeligt redskab til at vurdere dagslyset i skitserede rum- og facadeudformninger. Himmelgrænseplanet definerer grænsefladen mellem de områder i rummet, som modtager direkte dagslys (fra himlen), og områder, der kun modtager reflekslys fra omgivelserne og/eller rummets egne flader. Det giver en god fornemmelse af dagslysets fordeling i rummet, blot man husker at dagslyset aftager ind ad i rummet. En anden simpel tommelfingerregel er, at der i et rum med sidelys almindeligvis vil være tilstrækkeligt dagslys til en fast arbejdsplads i en afstand fra vinduet svarende til 2 gange vinduets (overkantens) højde over gulvet.

Endelig er fastlæggelse af sollysets indstråling i et rum på særlige tidspunkter af året et godt redskab. Normalt vil det dreje sig om solhøjderne ved sommer- og vintersolhverv samt ved jævndøgn. Det giver en fornemmelse af, hvilke flader der kan give anledning til meget høje luminanser, store kontrastspring og generende blænding. I en arbejdssituation vil sollys på et arbejdsobjekt (f.eks. en edb-skærm) ofte gøre synsarbejdet vanskeligt og ubehageligt. På andre flader kan det direkte sollys derimod være stimulerende. Direkte sollys giver en konkret fornemmelse af tiden og det giver bygningen og rummet et særligt liv, men det bør ikke forstyrre synligheden eller give ubehag for de mennesker, der skal være i rummet til daglig.

 

Dagslyset laves sjældent om

Hverdagslivets dagslysforhold afhænger af rummet, bygningens og byernes proportionering. Derfor træffer arkitekter, bygherrer og andre, meget tidligt i projekteringsforløbet, nogle afgørende valg i forhold til dagslysforholdene for de mennesker der skal være i bygningerne og rummene. Valget af disse menneskers daglige belysningsforhold bliver især afgørende ved det, at klimaskærmen sjældent laves ret meget om i en bygnings levetid.

 

Referenceliste

Arbejdstilsynet. (1999). Dispensationer og fortolkning af regler inden for faste arbejdssteders indretning ved projekteret byggeri (At-cirkulæreskrivelse nr. 3/1999). København.

Boligministeriet. (1995). Bygningsreglement 1995. København.

Dansk Standard. (1997). Kunstig belysning i arbejdslokaler (5. udg.) (DS 700:1997). København. 2/3

By og Byg Resultater 013. (2001). Arkitektur, energi og dagslys. Undersøgelse af syv bygninger.

By og Byg Resultater 031. (2004). Lyset i skolen. Effektiv belysning med høj dagslysundnyttelse.

By og Byg Anvisning 203. (2002). Beregning af dagslys i bygninger.

 

Nærværende er skrevet som en artikel til Arkitekten i efterår 2004.

Jens Christoffersen er Civilingeniør, ph.d. og seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, Afdelingen for Sundhed og Komfort.

Merete Madsen er Arkitekt maa, ph.d. og adjunkt ved faget belysning på Kunstakademiets Arkitektskole.


Ikon_pdf.png Hent artiklen i pdf-format (1,16 MB)



Del på Facebook