Lys, sundhed og velvære

Af Jens Christoffersen, Statens Byggeforskningsinstitut


Design af et godt belysningsmiljø har udsigt til at blive mere og mere komplekst. Traditionelt har den rådgivende branche koncentreret sig om, at belysningsmiljøet skal skabe de rette synsbetingelser for synsopgaven i lokalet og tilgodese den enkeltes behov. Dette skal understøttes af et godt samspil mellem lyset fra vinduerne og lyset fra den kunstige belysning samt fornuftig balance mellem styrken af det anvendte lys, dets placering og retning. Og lyset i rummet må ikke hæmme eller genere synsevnen, og man skal ubesværet kunne orientere og bevæge sig frit i lokalet. Imidlertid tyder forskningen på, at fremtidens belysningsmiljø også skal understøtte sundhedsfaktorer. Men hvordan dette indarbejdes i selve designet af et godt belysningsmiljø, er endnu uafklaret. Derimod er det sikkert, at belysningsmiljøet har indflydelse på personers sundhed og velvære.

 

Hvad ved vi, og hvad er det nye?

Vi har i lang tid vidst, at øjet registrerer forskelle i lyshed og farver ved hjælp af to lysfølsomme celler i øjets nethinde (retina). Vort normale dagsyn er baseret på de farvefølsomme tappe (ca. 8 millioner), der inddeles i tre typer celler, som hver har sin største følsomhed ved henholdsvis blåt (kortbølget, S), grønt (mellembølget, M) og rødt (langbølget, L) lys. Den blåfølsomme celle er mere følsom end de to andre. Stavcellerne (ca. 120 millioner) er mere lysfølsomme over for lys-mørke kontraster (mørkesyn) og synsindtrykket registreres i gråtoner. Tapcellerne er hovedsagelig koncentreret i en mindre del af nethinden (fovea centralis) og anvendes til at se skarpt på genstande og detaljer. Dette område, også kaldet centralsynet (eller detaljesynet), har en synsvinkel på ca. 2°. Periferisynet (eller rumsynet) har en synsvinkel på næsten 170° og består hoved- sagelig af stavceller, der er spredt ud over nethinden sammen med de mere afsidesliggende tapcellerne. Når vi bruger synet, arbejder begge synsområder fuldstændigt sammen.

I 2002 dokumenterede flere grupper af forskere en ukendt egenskab i de retinale ganglieceller (Berson et al., 2002). En lille undergruppe af de retinale ganglieceller er lysfølsomme og udgør ca. 1-3 % af det samlede antal. Disse celler har et fotopigment (melanopsin) på overflademembranen, som gør dem lysfølsomme og måske uafhængige af stav- og tapcellerne. De lysfølsomme ganglieceller er mest følsomme i det blå-indigo område (maksimum omkring 464- 484 nm), mens tapcellerne er mest følsomme i det gulgrønne (555 nm) og stavcellerne i det blågrønne område (507 nm) af spektret. Det interessante med de lysfølsomme ganglieceller er, at de har været den ukendte faktor i beskrivelsen af hjernens biologiske ur, som reguleres i en karakteristisk 24 timers cyklus. Dagslysets karakteristiske lys/mørke variation og kontinuerte, spektrale sammensætning er med til at synkronisere det biologiske ur. Det sker via en specifik nerveforbindelse fra øjet til den suprakiasmatiske kerne (SCN), der er beliggende i den del af mellemhjernen, som kaldes hypothalamus. Denne forbindelse genererer fysiologiske og adfærdsmæssige døgnrytmer, så som søvn/vågenrytme, temperatur, hormonsekretion osv. Den suprakiasmatiske kerne har forbindelse til koglekirtlen, som producerer hormonet melatonin. Melatonin, også kaldet søvnhormonet, spiller en stor rolle i regulering af døgnrytmen, og udskillelsen stimuleres af mørke og hæmmes af lys. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside oplyses, at det tyder på, at melatonin styrker immunforsvaret, er med til at beskytte kroppens celler og væv mod bl.a. kræft, at det reducerer den skadelige effekt af strålebehandling og kemoterapi, og at det hæmmer den produktion af østrogen, som nogle kræftsvulster er afhængige af.

Et godt belysningsmiljø rækker derfor længere end ”bare” at skabe gode synsbetingelser; det har også en positiv indflydelse på sundhed, velvære, opmærksomhed og søvnkvalitet. Fremtidig forskning vil sandsynligvis medføre ændringer i dagens myndighedskrav og almindelig praksis.

 

Lysets betydning for sundhed og velvære

At skabe et godt visuelt miljø kræver indsigt i synsmekanismens funktion og forståelse af synsoplevelsen samt viden om de grundlæggende egenskaber ved lyset. Disse egenskaber (se DS 700) omfatter begreberne adaptation (øjets tilpasning til synsfeltets luminanser), lysets farveegenskaber, lysets hovedretning (eller lysets geometri), formtegning, skygger og glans, belysningsstyrker samt blænding. Det er også vigtigt for synsevnen, at der ikke udelukkende fokuseres på belysningen af arbejdsobjektet (centralsynet), men at omgivelsernes belysning også tilgodeses (periferisynet). Periferisynet er med til at give et helhedsindtryk af omgivelserne, man opholder sig i. Det drejer sig om rumdimensioner og form, rumatmosfære, materialer og lysfordelinger. F.eks. vil fortolkningen af informationerne fra periferisynet gøres lettere, når lyset giver skygger, der fremhæver former i rummet, og gøres vanskeligere, når lyset er jævnt og monotont.

I Bygningsreglementet står der, at arbejdsrum skal være vel belyste og med den nye vejledende tilføjelse, at: ”Dagslyset kan i almindelighed anses for at være tilstrækkeligt, når der er en dagslysfaktor på 2 pct. ved arbejdspladserne”. Figur 3 viser et typisk forløb af dagslysniveauet på et vandret plan i et rum med et glasareal på hhv. 20 % og 90 % af facadens areal. Dagslysfaktoren er større end 2 % i en afstand ca. 2,5 meter fra vinduet for rummet med et glasareal på 20 % af gulvarealet, mens dagslysfaktoren er større end 2 % ca. 4,5 meter fra vinduet med et glasareal på 90 %. Hertil kommer evt. yderligere reduktion fra bygningens omgivelser, fra solafskærmning, i valg af glas og ved rummets møblering. Selv i forbindelse med gennemlyste rum og rum med vinduer i flere sider er der grænser for, hvor dybe rummene kan være, hvis der skal være en rimelig dagslysforekomst til faste arbejds- 3 90% glas 20% glas Dagslysfaktor, %

Dagslyset fra vinduer bidrager til at de lodrette flader modtager forholdsvis mere lys end de vandrette, mens det ofte forholder sig modsat med den kunstige belysning. Denne forskel er vigtig, da den biologiske effekt af lyset er større for det lys, der rammer øjet. Valg af farver og møblering vil også have be- tydning, idet lyse overflader reflekterer mere lys og øger den vertikale belysningsstyrke i forhold til mørke overflader. Nyere forskning indikerer, at der er forskel på lysets biologiske virkning når det rammer henholdsvis den øvre eller nedre halvdel af retina (Glickman et al., 2003). Flere lysfølsomme ganglieceller er placeret i den nedre halvdel af retina, hvilket vil sige, at lyset på loft og de øvre dele af vægfladerne sandsynligvis er mere effektivt end lyset på gulv og arbejdsplan (Miller & McGowan, 2004, Van Bommel & van der Beld, 2004). Som vist i figur 3 kan dybe rum have betydning for vor sundhed, hvis alt for mange faste arbejdspladser placeres for langt væk fra vinduet, hvor dagslysforekomsten er utilstrækkelig året rundt.

Hvis belysningsmiljøet er uhensigtsmæssigt eller utilstrækkeligt og medfører, at synsarbejdet bliver vanskeligt, kan det påvirke vor sundhed og velvære samt nedsætte synspræstationen og øge ulykkesrisikoen. Det kan medføre, at øjnene anstrenges unødvendigt meget og give øjenbesvær. De symptomer, der følger af et anstrengt synsarbejde, er f.eks. øjenirritation, træthed og hovedpine, ubehag, synsnedsættende virkning (f.eks. sløret eller uskarpt syn, dobbeltsyn). Et belysningsmiljø, som kan lede til overanstrengelse af øjet, er f.eks. utilstrækkelig belysning for synsarbejdet, dårlige kontrastforhold, store luminansforskelle, flimmer etc.

Tilstrækkelig belysning er vigtig for en persons velbefindende. Dagens arbejdsliv består tit af skiftende synsopgaver og dermed ofte forskellige krav til belysningen. Suppleres almenbelysningen med særbelysning (arbejdslampe), vil man ofte kunne imødekomme de fleste behov og reducere mulige gener. Kravet til belysningsstyrken stiger med alderen, og ældre personer kræver ofte mere end den dobbelte belysningsstyrke i forhold til unge for at udføre den samme synsopgave. En af årsagerne er, at lysets transmittans gennem linsen forringes, når vi bliver ældre. Desuden bliver linsen efterhånden mere gullig og det medfører, at transmittansen af det blå bølgelængdeområde reduceres mest. Dette påvirker de lysfølsomme ganglieceller og hvordan det biologiske ur reguleres, da gangliecellerne er mest følsomme netop i dette bølgelængdeområde.

nordea-lys.jpg 

Kontrasten er et udtryk for luminansforskellen mellem detalje og baggrund. Den skal være tilstrækkelig og klar nok til, at de nødvendige detaljer kan ses, hvis synligheden skal bevares. For høje kontrastforhold kan medføre træthed som følge af readaptation af øjnene. For lave kontrastforhold kan medføre, at øjet bliver anstrengt af at detalje og baggrund træder i ét.

Luminansforskelle opstår ved at hoved og synsretning flyttes fra lysere til mørkere områder eller omvendt. Øjet adapterer til et nyt niveau og hyppige skift mellem høje og lave niveauer vil anstrenge og trætte øjet samt medføre ubehag. Anvendelsen af edb-udstyr stiller særlige krav til belysningsmiljøet, hvis arbejdet skal foregå uden gener. Reflekser og spejlinger i skærmen kan både være ubehagelige og ned- sætte synsevnen. Hvis luminansforholdet mellem skærm og området omkring skærmen ikke er større end 10:1, vil synskomforten ofte være tilfredsstillende. For de ”ældre” skærme er dette ofte vanskeligt at opfylde, men anvendes de nye fladskærme, er det nemmere at skabe tilfredsstillende synskomfort, og samtidig giver de færre problemer med generende reflekser. Blænding forårsaget af meget lyse områder i synsfeltet opfattes enten som ubehagsblænding eller synsnedsættende blænding og kan give anledning til ubehag, træthed, og hovedpine.

Øjets evne til at opfatte flimmer er størst i det perifere synsfelt, og det kan påvirke nervesystemet og medføre hovedpine og øjenbesvær. Flimmerfølsomheden er aldersbestemt og reduceres jo ældre man bliver; men anvendes elektroniske forkoblinger (HF) fås et flimmerfrit lys. For at billedet på edb-skærmen skal være flimmerfrit, bør opdateringsfrekven- sen være mindst 75 og helst over 80.

 

Døgnrytmens betydning for sundhed og velvære

Nyere forskning har vist, at lysets variation er klart vigtigst for indstilling og opretholdelse af vores naturlige døgnrytme. Vi skal eksponeres for kraftigt lys i dagtimerne og helst sove i to- talt mørke om natten. Eksponering for dagslys har størst effekt udendørs. Bemærkelsesvær- digt er det derfor, at en dansk undersøgelse viser, at vi tilbringer i gennemsnit mere end 16 timer i egen bolig i løbet af et hverdagsdøgn (Keiding et al., 2003), og derudover tilbringes megen tid i kontorer, skoler, institutioner og lignende. Samlet set regner man med, at danskere tilbringer mellem 80 % og 90 % af deres samlede tid i indemiljøet.

 

- Søvnkvalitet og melatonin

Når vi sover godt, og det er helt mørkt, producerer vi melatonin, men den natlige produktion af melatonin nedsættes, hvis vi eksponeres for lys (se figur 1). Brainard (2002) har vist, at anvendes kortbølget (blåt) lys, medfører det ned- sættelse af melatoninproduktionen. Lys fra f.eks. gadebelysning og lyskildens farvesammensætning kan derfor have betydning for søvnkvalitet og melatoninproduktion. Korttidseffekten af f.eks. dårlig nattesøvn kan medføre reduceret arbejdsevne og produktivitet om dagen. Langtidseffekten af lyseksponering, når vi sover, kendes ikke, men Stevens (2002) og andre peger på en mulig sammenhæng mellem natlig lyseksponering og øget risiko for bryst- kræft og tyktarmskræft.

 

- Vinterdepression (SAD)

Vinterdepression er en type depression, som specielt optræder i mørketiden, og hyppigheden af vinterdepression øges, jo længere væk fra ækvator man bor. Betegnelsen kommer af det engelske Seasonal Affective Disorder, eller forkortet SAD. Betegnelsen sub-SAD beskriver mindre alvorlige symptomer på vinterdepression. I Danmark lider ca. 5 % af befolk- ningen af vinterdepression, og det er hyppigst hos kvinder. De typiske symptomer er mangel på energi, øget søvnbehov og mismod, og symptomerne opstår typisk om efteråret og 6 slutter i foråret. Disse symptomer kan medføre periodevis reduceret arbejdsevne og produktivitet. Sub-SAD anslås at være ca. to til tre gange så udbredt som SAD. Den primære be- handling af vinterdepression er lysterapi, og der findes specielle lamper til formålet på markedet. Lysterapi om morgenen har vist størst effekt, men behandling på andre tidspunkter har også virkning. Den daglige varighed af behandlingen har tidligere været afhængig af styrken af det anvendte lys (ca. 30 minutter ved 10.000 lux, ca. 2 timer ved 2.500 lux), men nyere forskning har vist, at f.eks. lysterapi med hjælp af 470 nm lysdiode er mere effektiv, og samtidig reduceres den daglige behandlingstid betydeligt.

 

Dagslysprojektering med omtanke

Skal der ske væsentlige ændringer i dagens byggepraksis, eller skal der bare udvises be- vidst omtanke for dagslysprojekteringen? Indtil forskningen viser væsentlige konsekvenser ved dagens praksis, kan vi nok fortsætte som nu. Imidlertid må det understreges, at ofte træffes afgørende valg i forhold til dagslysforholdene meget tidligt i projekteringsforløbet. Velvidende at facaden sjældent laves ret meget om i en bygnings levetid, bør projektering af bygningsudformning og facade designes ud fra rummet bag facaden og de aktiviteter, som foregår der. Flere undersøgelser har vist, at mennesker foretrækker dagslys frem for kunstig belysning på arbejdspladsen (Christoffersen et al., 1999; Veitch et al., 2003). Dette kædes ofte sammen med dagslysets dynamiske variation i styrke, farve og retning og den positive effekt, det har på vores oplevelse og stemning. Canadiske undersøgelser viste, at det var en generel opfat- telse, at ud fra spørgsmålet om sundhed og velvære burde dagslyset være hovedlyskilden (Veitch & Gifford, 1996; Veitch, Hine, & Gifford, 1993). Udsynet har stor betydning for trivsel og velvære. Det er vigtigt at kunne se ud ad vinduet (udsyn) og at have noget rart at se på (en god udsigt). Tilstrækkeligt dagslys og et godt udsyn sikres ved, at hovedparten af de faste arbejdssteder er tæt ved vinduet, mens mere fleksible, kortvarige arbejdssteder (f.eks. møderum, stillekontor, cafemiljø, touch down- områder) kan placeres i områder, hvor dagslysforekomsten ikke har afgørende betydning for vor sundhed og velvære.

For at vi kan værdsætte dagslys og sollys i vore bygninger skal det kontrolleres ved hjælp af en solafskærmning. Ved valg af solafskærmning skal der primært tages hensyn til en reduktion af varmebelastningen og konsekvenserne for udsyn, dagslysforhold og synsbetingelser. En fast afskærmning reducerer dagslysadgangen permanent og hindrer i mange tilfælde udsynet. En bevægelig afskærmning, der kun er i brug, når der er behov for det, er derfor at foretrække. Christoffersen et al. viste, at flere personer accepterer sollys i kontoret bedre om vinteren end om sommeren, hvilket kan skyldes den positive psykologiske virkning, som sollys giver, specielt i et relativt mørkt klima som det danske. Jo større glasareal der indgår i facaden, jo større bliver kravet til solafskærmningens effektivitet. Det betyder, at en ren glasfacade altid bør have en udvendigt pla solafskærmning. Vælges en rudetype med lav soltransmittans kan dagslystilgangen blive reduceret betydeligt hele året rundt. En pilotundersøgelse på SBi viste, at de solafskærmende ruder fik en ringere bedømmelse end ruder med blot en energibelægning. F.eks. farvede den ene af de solafskærmende ruder dagslyset i en sådan grad, at det var både ubehageligt og uacceptabelt (Dubois & Johnsen, 2003). Ud fra lysets biologiske effekt bør ruder, som transmitterer en væsentlig del af det blå bølge- længdeområdet vælges, frem for ruder, der re- ducerer denne del af spektret.

Ikon-pdf.png Hent artiklen i pdf-format (0,43 MB)



Del på Facebook