Kontorbelysning

Af Vibeke Clausen, Lysteknisk Selskab


Kontorbelysningens udformning har stor indflydelse på, hvordan kontorrummene opleves rent arkitektonisk, samtidig med at lysets kvalitet, effektbehov og styring har stor indflydelse på medarbejdernes arbejdsmiljø og bygningens energiforbrug. Nedenfor er med hovedvægt på anbefalinger i pjecen ”God og energirigtig kontorbelysning 1” opsummeret de almindelige krav, man kan stille til belysningens kvalitet og energiforbrug.

 

Myndighedskrav

I dag findes krav til kontorbelysning bl.a. i BR95 (Bygningsreglement fra 1995), i DS700 og i Arbejdstilsynets cirkulærer og bekendtgørelser. Bygningsreglementets afsnit 12.9 stiller bl.a. krav om, at man ved udførelse af belysningsanlæg søger at begrænse energiforbrug og effektbehov mest muligt under hensyntagen til rummets udformning og anvendelse, herunder hører krav til belysningens kvalitet og driftstid. Begrænsning af energiforbruget kan f.eks. ske ved at følge de metoder og vejledninger, der er angivet i SBI-anvisning nr. 184: Bygningers energibehov. Herudover kræver bygningsreglementet, at belysningsanlæg skal udføres opdelt i zoner med mulighed for benyttelse efter dagslysforhold og aktiviteter, samt at belysningsanlæg skal udføres på grundlag af DS700-serien, herunder ”DS700 Kunstig belysning i arbejdslokaler”.

 

Pjece med gode råd

I pjecen ”God og energirigtig kontorbelysning” udgivet af Energistyrelsen, DELTA og Lysteknisk Selskab1 gives en række anbefalinger og gode råd om, hvordan belysningen kan udføres i de forskellige rum, der er i en kontorbygning. Der findes ligeledes nøgletal for belysningskvalitet, maksimalt effektbehov og energiforbrug i normale storrumskontorer, (se databoks).

 

Anbefalinger for loftbelysningen

I store og dybe kontorer skal loftslyset først og fremmest udjævne de lysforskelle, der opstår p.g.a. dagslys og skygger fra inventar. Belysningen skal også markere rummets rent fysiske udstrækning og samle kontoret til en belysningsmæssig og arkitektonisk helhed. Herefter kommer krav om en tilstrækkelig og kvalitetsrigtig arbejdsbelysning.

Den bedste løsning opnås som regel med ensartede kunstlysforhold i det store arbejdslokale, dvs. med mange tætsiddende armaturer, indirekte lys fra opadlysende armaturer eller lys integreret i loftskonstruktionen. Arbejdspladserne kan da placeres næsten vilkårligt, og møbleringen kan ændres,uden at det er nødvendigt at ændre på belysningsanlægget. Loftsbelysningen må gerne virke ”stor” og ”lidt udflydende”, Det er dog nødvendigt at understrege, at en meget diffus belysning, hvad enten den er direkte eller indirekte, let kan virke kedelig og uinteressant, da den ikke fremhæver elementer i rummet. Belysningens kvalitet og arkitektoniske værdi kan derfor altid forbedres med arbejdslamper, plantebelysning, lys på kunst o.lign.

Vælg belysningsform
Ved valg af belysningsform og armaturer til loftsbelysningen er der flere muligheder. Der kan normalt vælges mellem indbyggede eller nedhængte armaturer til:

  • Direkte belysning med direkte nedadlysende armaturer
  • Direkte belysning med indirekte lysende armaturer
  • Opnedad rettet belysning
  • Indirekte belysning.

 

Koordiner belysning og møblering

Kunstlys, dagslys og placering af de enkelte arbejdspladser skal koordineres, hvis man vil have den bedst mulige belysning. Derfor bør en indretning- og møbleringsplan og en plan over loftsbelysningen altid følges ad. Det gælder lige fra belysningen projekteres, opsættes og ibrugtages til kontoret ommøbleres eller belysningen udskiftes. Møbleringsplanen er en garanti for, at placeringen af belysning og arbejdsplads koordineres bedst muligt, således at man på arbejdspladserne får lyset korrekt ind fra siden i stedet for fra retninger skråt forfra.

 

Personlige arbejdslamper

Ved skriveborde og skærme er kravene til belysningsstyrke og lyskvalitet større end i kontoret som helhed. Gode, robuste og energivenlige arbejdslamper på skriveborde og ved computerskærme er derfor nødvendige. Asymmetriske (skævtlysende) arbejdslamper, som korrekt er placeret til siden på skrivebordet giver bedre kontraster i papirer, færre spejlinger, og man undgår at genere andre i lokalet med lyset fra en vippet arbejdslampe. Jo bedre arbejdslampen er, jo mindre kritisk er man overfor gener fra loftslyset. Og så har arbejdslampens lys stor psykologisk betydning, idet dens lys markerer ”et lysrum” på arbejdspladsen, der signalerer ”at her sidder jeg”.

Ikon-pdf.png Hent artiklen i pdf-format (0,8 MB)



Del på Facebook