Nyt lys i Viborg Domkirke

Af Gunver Hansen, Gunver Hansens Tegnestue

 

Viborg Domkirke er på grund af sine historiske rødder, sin monumentale arkitektur og sin store udsmykning en af Danmarks mest kendte store kirker. Viborg Domkirke blev efter nedrivning af den oprindelige middelalderlige kirke genopført i nyromansk stil i 1864-76. Den genopførte kirke er tegnet og påbegyndt af arkitekterne N.S. Nebelong og J. Tholle og fuldført af arkitekt H.B. Storck. Af den oprindelige kirke fra det 12. århundrede er kun krypten bevaret.

I årene 1901-13 udførte maleren Joakim Skovgaard en totaludsmykning af Viborg Domkirke. Joakim Skovgaards udsmykning omfatter først og fremmest de freskomalerier, der dækker vægge, hvælvinger og triforier, og som omskaber kirkens indre til en enestående billedbibel, der i et umiddelbart og medrivende billedsprog genfortæller det gamle og nye testamente. Skovgaards udsmykning omfatter også lysengle, glasmosaikker og malerier på det plane træloft
i hovedskibet. Joakim Skovgaards værk regnes for den største udsmykningsopgave i Norden. Viborg Domkirke er da også en af de største turistattraktioner i området. Domkirken er åben hver dag for turister, og der kommer ca. 120.000 besøgende om året. Domkirken er samtidig en levende kirke. Domsognets mange kirkelige tjenester finder sted her, og som domkirke huser den kirkelige handlinger af særlig betydning. Der afholdes mange koncerter i Domkirken, så Viborg Domkirke har stor betydning for musiklivet i Viborg.

 

Baggrund for ny belysning

Før etableringen af den nye indvendige belysning i 2006 var Domkirken belyst af det oprindelige belysningsanlæg fra 1911, hvor man indførte elektrisk lys i kirken. Denne nye elektriske belysning blev planlagt af Joakim Skovgaard.

Apsis og hovedskib blev belyst af store lysengle formgivet af Joakim Skovgaard og arkitekten Thorvald Bindesbøll. Lysenglene er fastgjort på væggene. De er højt placeret i en dobbeltrytme over hver anden søjle i hovedskibet, samt på hovedskibets bagvæg og i apsis. Lysenglene er ca. to meter høje figurer af bronze. De står på en lille konsol. De otte lysengle i hovedskibet bærer i hver hånd en klase af 13 glødelamper. De to lysengle i apsis bærer hver en stor ring med 11 glødelamper. Lysenglene er enestående flotte, og det er en original udformning af belysningsarmaturer, som næppe ses tilsvarende andre steder. De er en attraktion i Domkirkens udsmykning.

I højkoret og korsarmene er der vægarmaturer fra samme tidsperiode som lysenglene. De er af messing med fem og syv arme. De er tegnet af arkitekt Ulrik Plesner. I sideskibene hænger lysekroner fra genopbygningen i 1876 tegnet af arkitekt H.B. Storck, og senere ombygget til elektriske lyskilder, og i korsarmene hænger to antikke messingkroner fra 1700-tallet ombygget til elektriske lyskilder.
Denne oprindelige elektriske belysning fra 1911 var helt utilstrækkelig i dag, både som lys til de kirkelige tjenester og også som belysning af udsmykningen, og den fik hele kirken til at virke gammel, mørk, tung og trykkende. Menighedsrådet i Viborg Domsogn tog derfor initiativ til at få planlagt og etableret en ny belysning, der kunne skabe en lys, festlig og tidssvarende stemning og rumoplevelse i Domkirken. Realiseringen af den nye belysning blev mulig gennem sponsorering af Velux Fonden.

 

Det nye belysningsanlæg

Stolepladser, vægmalerier, hvælvinger og hovedskibets loft belyses af henholdsvis downlights, spotlights og floodlights. Belysningsarmaturerne er placeret skjult over gesimserne, og de skygger derfor ikke for udsynet til malerierne.

Gulve, kortrappe og stolepladser belyses af downlights, så kirkegængerne kan se at færdes og læse i salmebogen under kirkens tjenester, og sådan at kirkebetjeningen kan se at udføre de kirkelige handlinger.

Belysning i kirken

Joakim Skovgaards freskomalerier på væggene belyses af forskellige typer spotlights, og freskomalerierne i hvælvingerne og malerierne på træloftet i hovedskibet belyses af floodlights.
Til koncerterne i kirken er der etableret en fast belysning med forskellige typer spotlights, der belyser kor og musikere. Desuden er der spotbelysning på præsten, både ved alteret og på prædikestolen, og på Domkirkens klenodier, som det forgyldte alter, lysekloven fra 1494 og den antikke smedejernsgitterport fra 1665.

Alle de nye armaturer er placeret i ”lysunits”. En lysunit består af en trefaset kontaktskinne, eller en ramme med to kontaktskinner, hvorpå der er monteret en kombination af floodlights, spotlights og downlights med tre-fasede adaptere.

I apsis, kor og tværskib er lysunits monteret lodret, over gesimsen. I hovedskibet og i sideskibene er lysunits monteret vandret, over gesimsen. Der er 21 forskellige typer lysunits, og der er i alt 58 lysunits. Der er anvendt forskellige typer spotlights og floodlights fra ERCO. Alle er med forskellige typer halogenglødelamper eller glødelamper. Disse lyskilder giver den varme, glødende, dybe farvegengivelse af freskofarverne, der er så smuk.

Til belysning af hvælvinger anvendes Trion Uplight med QT-DE 12 500 W halogenglødelampe, til belysning af træloftet det samme armatur med 300 W lampe.
Lyssætningen af de store vægmalerier er bygget op med to store ovale lysfelter fra Eclipse spotlights fra PAR56 300 W Wide-flood, 40°/16°, presglaslamper, suppleret med et forstærket lysfelt på maleriernes centrale Jesusfigurer fra TM-Spot- lights med PAR38 120 W Spot, 12°, presglaslamper.
Sideskibenes små vægmalerier belyses af TM-Spotlights med QPAR30 100 W Spot, 10°, presglaslampe, der er forsynet med en skulpturforsats, så der skabes bløde, ovale lyspletter på væggen.

Midtergangen i hovedskibet markeres af en række små lyspletter fra Pollux Spotlight med 50 W 12 V halogenglødelamper. Alle stolepladser samt kortrappen belyses af downlights. Det anvendte downlight er specialtegnet til projektet. Det har et glat og enkelt design af form som en keglestub, der virker visuelt rolig som form, når den er placeret i en let tippet position. Armaturet er afskærmet med et gitter mod indkig i lyskilden. Den anvendte lyskilde er PAR38 120 W Floodpres- glaslampe med 30° spredningsvinkel. Ved koncerterne i Domkirken står kor og musikere foran og på kortrappen. Der kan være koncerter med små ensembler, med et mellemstort kor, og med stort kor og orkester. Der er skabt mulighed for fast koncertbelysning af forskelligt omfang med Eclipse spotlights med PAR56 300 W Wide-flood presglaslamper og TM-Spotlights med QPAR30 100 W Spot presglaslamper monteret i nært placerede lysunits.

 

Den oprindelige belysning

Viborg Domkirkes gamle belysningsarmaturer bevares uændrede. De indgår som et stemningsskabende og dekorativt element i kirkerummet. De bidrager i mindre grad til den egentlige belysning i kirken.

Lysenglene i hovedskibet og Storcks lysekroner i sideskibene har fået nye lyskilder. Der er anvendt 40 W klare trafiksignallamper, der giver et varmt dekorativt lys uden at blænde. Lysengle i apsis og væglamper i kor og sideskib bevarer de klare globelamper, der hidtil har været anvendt.

 

Tolv lysscener

Alle belysningsarmaturer kan dæmpes. Armaturerne er opdelt i tændingsgrupper, efter deres funktion i belysningskonceptet. Der er 36 tændingsgrupper. Belysningsanlægget er tilsluttet et lysstyringssystem, der gør det muligt at tænde, slukke og dæmpe de forskellige grupper af belysningsarmaturer, samt gør det muligt at programmere ”lysscener” med forskellige tændingsmønstre for disse armaturgrupper. Denne lysstyring omfatter også de gamle belysningsarmaturer.

Det anvendte lysstyringssystem er ERCO Lightcontrol. Der er mulighed for at etablerer 26 faste lysscener, som løbende kan ændres efter behov og ønske. Lysscenerne styres på et Presetpanel, der er placeret i kirketjenerens pult ved kirkens indgang. Man kan således planlægge forskellige lysscener, der passer til forskellige funktioner i Domkirken. Viborg Domkirke har gode dagslysforhold. I korsarmene og sideskibene er der store vinduer, og højkoret og hovedskibet får fint dagslys fra højtsiddende vinduer. I den lyse årstid kan Domkirken således i stor udstrækning anvendes med dagslyset som den primære lyskilde, kun suppleret af kunstig belysning i mindre omfang. Dagslyset skal derfor også inddrages i lysstyringen. Tændingen af den kunstige belysning skal afpasses, så man kun tænder det lys, der har en praktisk eller stemningsskabende funktion, set i relation til det varierende dagslys i kirkerummet. Der blev i samarbejde med menighedsrådet etableret følgende 12 lysscener:

  1. Højmesse med meget dagslys
  2. Højmesse med lidt/uden dagslys
  3. Højmesse med sideskibe med og uden dagslys (jul, konfirmation)
  4. Gudstjeneste i højkoret med meget dagslys
  5. Gudstjeneste i højkoret med lidt/-uden dagslys
  6. Lille koncert. Opstilling foran/bag lysekloven. Små ensembler
  7. Stor koncert. Stort kor og symfoniorkester
  8. Mellem koncert. Opstilling på/ foran kortrappen. Kor med dirigent.
  9. Mellem koncert. Opstilling på/- foran kortrappen. Kor med dirigent. Med fællessang.
  10. Turistbelysning med meget dagslys
  11. Turistbelysning med lidt/uden dagslys
  12. Meditation med lidt/uden dagslys

 

Lysets virkning

Den nye belysning virker godt, og som det var ønsket, har lyset fuldstændigt ændret oplevelsen af Viborg Domkirke. Kirkerummet, der tidligere virkede gammeldags, mørkt og tungt, opleves nu lyst, feststemt og tidssvarende i den nye belysning. Domkirken har fået nyt liv.

Joakim Skovgaards freskomalerier fremtræder smukt i lyset, og der er fint lys på alle udsmykningerne. Der er ofte rundvisning i Domkirken, hvor kirketjeneren fortæller om alle de bibelske motiver, der er skildret i freskomalerierne. Med den nye belysning kan man virkelig se malerierne og leve sig ind i deres fortællinger. Under de belyste hvælvinger med billeder af engle, får man næsten en fornemmelse af at svæve.

Stolesæder og gange har passende lys, og der er specielt godt lys på den store kortrappe, hvor kirkegængerne skal kunne se at gå sikkert. Når der er koncert i Domkirken, kan man tænde et godt koncertlys, der giver lys på musikere og noder. Man skal ikke som før stille interimistisk belysning op hver gang. Det er praktisk for arrangørerne, og det giver også en smukkere belysning i kirkerummet. En helt ny dimension i lyset i Viborg Domkirke skabes af det nye lysstyringsanlæg. Med forprogrammerede lysscener kan man nu skabe vidt forskellige lysrum i Domkirken, så kirken opleves større, og arkitekturen rigere. Fra en oplevelse af Domkirken som ét stort rum, bliver kirken nu et univers, hvor man med lyset skaber forskellige rumlige perspektiver og tyngdepunkter. For eksempel kan man opleve et mørkt hovedskib, mens sideskibene er lyse, et belyst højkor, mens resten af kirken er neddæmpet, belyste malerier, mens stolene er mørke, fokus på et orkester, mens alt andet er dæmpet belyst. En særlig oplevelse er lysscenen til meditation, hvor det eneste lys er dæmpede spotlights på freskomaleriernes Jesusfigurer. Til fest som julegudstjeneste eller konfirmation, kan man tænde alt lys, så hele kirken stråler.

Ikon-pdf.png Hent artiklen i pdf-format (0,5 MB)



Del på Facebook